Skip to content

Henvendelser og Jobs

Forfatter: Lars Klindt

Dette er vejledningen til anvendelsen af ”Map Connect – Henvendelser og Jobs”. Henvendelser og Jobs er en specialopsætning af Map Connect, der samler drift- og vedligeholdelsesopgaver (jobs) og indmeldte sager (henvendelser) direkte i kortet, så drifts- og tilsynspersonale altid kan se, finde og følge op på opgaver med udgangspunkt i den geografiske placering. Opsætningen leveres af Geopartner efter nærmere aftale.

Simpel drift i Map Connect

Henvendelser og Jobs er af Geopartner implementeret i Map Connect med udgangspunkt i det, vi kalder simpel drift - og er implementeret som en specialopsætning der supporteres i Map Connect. Hos Geopartner forstår vi simpel drift som den del af forsyningens drifts- og vedligeholdelsesarbejde, der kan dækkes uden en selvstændig, dedikeret drift- og mobilløsning.

Mange forsyninger har ikke behov for en fuld drift-platform med avanceret entreprenørstyring, kontrolværktøjer, workflowstyring, arbejdstilrettelæggelse, tidsregistrering og mobilapp til interne og eksterne medarbejdere – i stedet er der brug for et enkelt og overskueligt sted at registrere og følge op på henvendelser og job, tæt koblet til forsyningens eksisterende ledningsoplysninger i kortet.

Henvendelser og Jobs er Geopartners svar på dette behov: en letvægtsløsning, der udnytter Map Connects velkendte funktioner frem for at indføre endnu et selvstændigt system.


Brug af Henvendelser og Jobs

I det daglige drifts- og vedligeholdelsesarbejde opstår der løbende både henvendelser (f.eks. indmeldte driftsforstyrrelser eller observationer) og job (de konkrete opgaver, der skal udføres som følge heraf). Henvendelser og Jobs samler disse to informationstyper i Map Connect, så de kan ses, søges og filtreres geografisk, på samme måde som forsyningens øvrige ledningsoplysninger.

Opsætningen tilføjer to nye datalag og en tilhørende listevisning i Map Connect-menuen – ét for henvendelser og ét for job. Desuden findes to datalag for visning af afsluttede henvendelser og job. Begge dele anvender de velkendte værktøjer i Map Connect:

  • Infoværktøjet til at hente detaljer frem ved klik på kortet
  • Søgning til at finde en bestemt henvendelse eller et bestemt job
  • Lagstyring og filtre til at indskrænke listerne til det relevante udsnit
  • Editor til at indsamle informationer vedr. en henvendelse eller job

Fordi henvendelser og job vises sammen med de øvrige ledningsoplysninger i kortet, bliver det muligt at vurdere en sag i sin fulde geografiske sammenhæng – f.eks. hvilke ledninger, brønde eller anlæg der ligger tæt på, og om der er andre åbne sager eller opgaver i nærheden.

Aktive henvendelser og job i Map Connect
Aktive henvendelser og job i Map Connect

Oversigt over lag

Henvendelser og Jobs tilføjer fem datalag i Map Connect, der til sammen giver et samlet overblik over både igangværende og historiske henvendelser og job:

Aktive og lukkede henvendelser og job i Map Connect
Aktive og lukkede henvendelser og job i Map Connect
Aktive henvendelser

Viser alle henvendelser, der endnu ikke er afsluttet, f.eks. indmeldte driftsforstyrrelser eller observationer fra borgere og driftspersonale. Laget gør det muligt hurtigt at danne sig et overblik over, hvilke sager der aktuelt kræver opmærksomhed, og hvor de er placeret geografisk.

Afsluttede henvendelser

Viser henvendelser, der er færdigbehandlet og lukket. Laget bruges typisk til at slå historikken op for et bestemt område eller anlæg, f.eks. for at se om der tidligere har været indmeldt lignende forhold samme sted.

Aktive job

Viser alle igangværende opgaver – både enkeltstående og gentagende job – der endnu ikke er udført. Laget giver drifts- og tilsynspersonale et geografisk overblik over, hvilke opgaver der venter, og hvor de ligger i forhold til ledningsnet og anlæg.

Afsluttede job

Viser job, der er markeret som udført. Laget anvendes bl.a. til dokumentation af udførte tilsyn og reparationer, og kan sammenholdes med anlæggets øvrige historik i kortet.

Overskredne job

Viser job, hvor den planlagte udførelsesdato er overskredet, uden at jobbet er afsluttet. Laget gør det let at identificere og prioritere de opgaver, der kræver akut opfølgning.


Forberedelser

Opsætningen af henvendelser og job rummer en lang række standardfelter, som kan tilpasses den enkelte forsyning. Det er derfor vigtigt, at man som organisation på forhånd sætter sig grundigt ind i, hvilke felter der skal anvendes til henholdsvis henvendelser og job, så opsætningen afspejler de informationer, driften reelt har brug for at registrere og følge op på.

Hvis der konvereteres fra en tidligere løsning som f.eks. Envidrift, kan indtastningstyper og listevalg genanvendes. Det er dog vigtigt at man ved implementeringen laver en kritisk gennemgang af hvilke felter og opslagslister der ønskes anvendt i fremtiden. Desuden er det vigtigt at gøre sig overvejelser, hvilke historiske typer skal afsluttede henvendelser og job konverteres til, hvis der reduceres på antallet af henvendelses- og jobtyper.


Definitioner

Job

Et job er en konkret opgave, der skal udføres – f.eks. et tilsyn, en reparation eller en planlagt vedligeholdelsesopgave. Et job vises i en listevisning med mulighed for søgning, filtrering og sortering, og kan desuden ses direkte på kortet ud fra sin geografiske placering.

Et job kan optræde i flere varianter, som hver har sit eget ikon i listevisningen:

Enkeltstående job

Et selvstændigt job uden tilknytning til andre job.

Gentagende job

Et job, der oprettes automatisk med et fast interval, f.eks. til tilbagevendende tilsyn eller service.

Uanset jobtype indeholder et job typisk:

  • Felter fra den skabelon, jobbet er oprettet ud fra (afhænger af forsyningstype)
  • Status og dato for oprettelse/udførelse
  • Eventuelle delopgaver bemærkninger eller billeder ved det gennemfrøte job

Henvendelse

En henvendelse er en indmeldt sag – f.eks. en observation, en driftsforstyrrelse eller en forespørgsel, der er registreret med en geografisk placering. Henvendelser vises i en listevisning, hvor der hurtigt kan hentes detaljer frem, og hvor listen kan filtreres og sorteres på samme måde som joblisten.

Tilpassede problemtyper for job
Tilpassede problemtyper for henvendelser

Sådan bruger du Henvendelser og Jobs

Henvendelser

  1. Åbn laggruppen for Henvendelser og Jobs i Map Connect lagtræet og tænd for de ønskede elementer af henvendelser og job.
  2. Brug søgefelt, filtrering eller adresse til at fremsøge informationer – f.eks. på status, dato eller forsyningstype. Se den generelle beskrivelse af søgning og filtrering i Map Connect.
  3. Ved hjælp af Map Connect infofunktion, klik på en henvendelse i kortet for at folde detaljerne ud.
  4. Klik på blyant-symbolet for at skifte til editering redigere henvendelse eller job.
  5. For at lukke en henvendelse sættes status til Afsluttet (eller tilsvarende slutstatus) i editeringsvinduet, hvorefter ændringen gemmes. Henvendelsen forsvinder herefter fra laget Aktive henvendelser og kan i stedet findes under laget Afsluttede henvendelser.
Effektiv filtrering af henvendelser
Effektiv filtrering af henvendelser

Job

  1. Fremgangsmåden er lig arbejdesmetode for at arbejde med henvendelser.
  2. Et job kan være tilbagevendede med en forud valgt frekvens.
  3. For at lukke et job sættes status til Udført (eller tilsvarende slutstatus) i editeringsvinduet, hvorefter ændringen gemmes. Jobbet flytter herefter fra laget Aktive job (eller Overskredne job) til laget Afsluttede job.
  4. Ved lukning af et job, opstår automatisk næste job, med termin svarende til den valgte frekvens.
Detaljevisning af job der er planlagt hver 6. måned
Detaljevisning af job der er planlagt hver 6. måned

Integration med en ekstern drift-løsning

Hvis forsyningen allerede anvender en separat drift- og mobilløsning til registrering af henvendelser og job i marken, kan de eksisterende og allerede indberettede data konverteres og indlæses til videre brug under Henvendelser og Jobs i Geopartners Map Connect-løsning.

Konverteringen tager udgangspunkt i de data, der allerede er registreret og indberettet i den kørende installation, og kobles direkte til ledningsnettet via reference til knudenumre i enten DandasGraf (spildevand) eller DanvandGraf (vand). På den måde sikres det, at både historiske og aktuelle henvendelser og job automatisk stedfæstes korrekt og i overensstemmelse med forsyningens produktionsdata – på samme måde som det kendes fra koblingen mellem TV-data og ledningsoplysninger, se Map TV.

Fremgangsmåde

  1. Afklar med Geopartner, hvilken ekstern installation der skal konverteres data fra, og hvilket tidsrum eller datasæt der skal overføres.
  2. Geopartner udtrækker de registrerede henvendelser og job fra den kørende installation.
  3. Data kobles til de relevante knudenumre i DandasGraf eller DanvandGraf, så hver henvendelse og hvert job får den korrekte geografiske placering.
  4. Data konverteres og indlæses i Map Connect under Henvendelser og Jobs.
  5. Efter indlæsning er den overførte historik tilgængelig i kortet på lige fod med nyoprettede henvendelser og job.