Skip to content

BBR

Fra Datafordeleren hentes der dagligt udtræk fra alle kommuner.

Under Indhold kan man se en oversigt over hvilke tabeller som Geopartner distribuerer til jeres database.

Geometri

Der er i BBR ikke registreret geometri på alle elementer. Generelt set er der kun registreret geometri på følgende elemeneter:

  • Bygning
  • Teknisk anlæg

Der er i BBR alene registreret en punkt-geometri, hvis den registreringsansvarlige kommune har registreret en geometri. Således kan der være elementer som ikke kan vises på kort uden videre.

Notater

Feltet xxx500_notatlinjer som findes på flere af BBR-tabellerne er som regel tomt. Det skyldes BBRs beslutning om, ikke at distribuere data fra dette felt, på trods af at notatet typisk kan læses på BBR-meddelelsen.

Under importen frasorteres BBR-sager som har livscykluskoden 11 (fejlregistrering), disse vil derfor ikke fremgå af distributionen.

Kodelister

En del af tabellerne har et navn der begynder med ”_” (underscore). Disse tabeller indeholder opslagsværdier (domæneværdier) også kaldet kodelister. Et eksempel på dette er tabellen _badeforhold som indehodler 3 værdier:

“C” “Adgang til badeværelse"

"D” “Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse"

"V” “Badeværelse i enheden”

Dette betyder at feltet enh033_badeforhold fra tabellen enhed alene indeholder en af de tre nævnte værdier (C, D, V eller NULL) og at betydningen af den anførte kode skal findes i en kodeliste, således at de BBR-enheder der har værdien “V” i feltet enh033_badeforhold er registreret som havende “Badeværelse i enheden”.

Betydningen af kodelister og deres sammenhæng med stamdata-tabellerne kan findes på https://teknik.bbr.dk/kodelister

Om BBR

Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets bygninger og boliger. Oplysningerne i BBR dækker bl.a. areal, beliggenhed, anvendelse, installationer, vand- og afløbsforhold, køkkenforhold, ydervægs- og tagdækningsmaterialer, energiforbrug m.v.