Skip to content

Data i eget produktionssystem

Data i eget produktionssystem leveres i en lokal database, hvor data replikeres direkte til dit eget miljø, i modsætning til at tilgå data som en service direkte fra den centrale database.

Geopartners Geodata Connect leverancer indeholder en lang række registre og adgang til ca. 400 dagligt eller ugentlig ajourførte datakilder. Du får med denne leverancetype let adgang til data i egen database. Det giver dig fordelene i at du kan sammensætte datakilder og administrere tabeller og views til visning i dine foretrukne GIS og WebGIS programmer.

Datatransport via PostgreSQL-replikering mellem den centrale kildedatabase og den lokale database
Datatransport via PostgreSQL-replikering mellem den centrale kildedatabase og den lokale database

Geodata Connect er opbygget af en række tekniske komponenter, der tilsammen sikrer ajourføring, overvågning og indsigt i den lokale leverance. Herunder beskrives de enkelte komponenter og deres rolle i løsningen.

PostgreSQL med replikering

Den lokale database er en PostgreSQL-database med PostGIS, hvortil data løbende ajourføres via PostgreSQL-replikering fra den centrale kildedatabase.

Replikeringen sikrer, at data i den lokale database til enhver tid afspejler kildedata.

REST API til logning

Et REST API håndterer logning af aktiviteter og hændelser i løsningen, så ændringer og servicehændelser overvåges og dokumenteres.

Overvågning og status

Driften overvåges af Geopartner med PRTG Monitor. Det sikrer at der løbende holdes øje med replikering, services og øvrige kritiske komponenter. Ved alarmerer og fejl griber Geopartner ind og udbedrer data.

Geopartner udgiver oplysning til kunder på statussiden status.geopartner.dk, hvor man kan abonnere på statusmeddelelser.

Webside til overvågning og indstillinger

En webside geodataconnect.dk, giver adgang til overvågning af den enkelte installation, samt programindstillinger for Geodata Connect installationen.

Både Geopartners support og kunden selv kan her se logs og de lokale produktindstillinger for installationen.

Hvornår giver data i eget produktionssystem mening?

Denne leverancetype er særligt velegnet, når du har behov for at integrere data dybt i egne fagsystemer, lave komplekse databaseforespørgsler eller kombinere data på tværs af registre og egne datakilder i din egen database. Det gælder også, hvis du ønsker uafhængighed af internetadgang til den daglige drift, eller hvis din organisation i forvejen har kompetencer og infrastruktur til at drifte en lokal PostgreSQL-database.

Typiske arbejdsopgaver kan være:

  • Forvaltningsopgaver hvor du anvender data der iflg. GDPR kun må ligge lokalt i organisationen til brug for afgrænsede opgaver.
  • Egne dataanalyser og præsentation i f.eks. GIS løsninger.
  • Datatunge operationer, hvor du f.eks. sammensætter større datasæt der består af en kombination af registerdata og egne data.
  • Opgaver hvor du har behov for det komplette overblik på en datakilde i et område.
  • Opgaver hvor der er behov for at integrere, forespørge og kombinere data direkte med egne systemer og datamodeller.