Skip to content

Udtræk af symboler fra PDF

Forfatter: Henrik Larsen

På denne side lærer du, hvordan man kan udtrække vektorgrafik fra en PDF-fil ved brug af Inkscape og derefter uploade den til Cloud Connect som central kilde til symboler i f.eks. Map Connect og QGIS.

Installation af Inkscape

Inkscape er et open-source og gratis program, der kan downloades fra Inkscapes hjemmeside.

Når programmet er downloadet, installeres det.

Udtræk af symboler

  1. Start Inkscape og vælg New Document .
  2. Vælg herefter File Open (eller træk PDF’en ind i vinduet).
  3. I dialogen PDF Import Settings:
    • Import via: vælg Internal Import
    • Pages: vælg den side hvor symbolerne er – eller All, hvis du vil se dem alle.
  4. Klik OK.
    • Hvis du skal udtrække mange symboler, er det en fordel at have to Inkscape-vinduer åbne – ét med PDF-filen og ét tomt dokument. Så kan du ganske enkelt kopiere hvert symbol over i det tomme dokument og dermed arbejde hurtigere, i stedet for at skulle slette alle øvrige objekter i den indlæste PDF for hver udtrækning.
  5. Isolér det ønskede symbol
    • Zoom ind (hold Ctrl musehjul ) på det ønskede symbol.
    • Ved nogle PDF’er kan hele siden være samlet som en gruppering. For at afgruppere kan man højreklikke på objektet og trykke Ungroup ( Ctrl Shift G ). Gør dette evt. flere gange indtil symbolet er afgrupperet fra andre objekter.
    • Brug Select-værktøjet ( S eller den sorte pil).
    • Klik på symbolet, så det er markeret.
    • Hvis symbolet består af flere dele, kan du Shift -klikke for at føje dem til samme markering. Gruppér dem evt. ved at højreklikke på objekterne og trykke Group ( Ctrl G ).
    • Kopier symbolet med Ctrl C .

Eksempel på afgruppering/gruppering af objekter:

Afgruppering af PDF symboler
Afgruppering af PDF symboler
  1. Indsæt symbolet i et tomt Inkscape-dokument
    • Skift til det tomme Inkscape-dokument og indsæt symbolet med Ctrl V .
  2. Beskær lærredet
    1. Gå til File Document Properties ( Ctrl Shift D ).
    2. Marker symbolet ved at trykke på det.
    3. Under fanen Display , tryk på knappen ved teksten Resize to content: .
  3. Gem symbol som SVG
    1. Gå til File Save As… .
    2. Vælg Plain SVG (.svg) for at fjerne Inkscape-specifik metadata (bedre kompatibilitet).
    3. Angiv et navn til filen og tryk på Gem .
  4. Gentag processen for resterende symboler.

Eksempel på kopiering, beskæring og gemme til SVG:

Kopiering, beskæring og gemme til SVG
Kopiering, beskæring og gemme til SVG
  1. Kontroller SVG
    • Åbn eventuelt SVG-filen i en browser for at kontrollere, at filen er gemt korrekt.

Upload af symboler til Cloud Connect

Når SVG-filen er klar, kan den uploades til Cloud Connect og bruges som central kilde til symbolet — f.eks. i Map Connect eller QGIS.

Upload af SVG

For at gemme en SVG-fil skal du:

  1. Tilgå det ønskede projekt og den mappe, hvor filen skal ligge.
  2. Klik på Upload fil .
Cloud Connect: Upload af SVG
Cloud Connect: Upload af SVG

Konstruktion af URL

Når filen er uploadet, skal du generere et link til selve filen. Formatet er:

https://cloudconnectapi.geopartner.dk/prod/service/file/<filnavn.svg>?token=<Token>&apikey=<API-nøgle>

Hvis filen ligger i en undermappe til projektet, tilføjes en folder-nøgle:

https://cloudconnectapi.geopartner.dk/prod/service/file/<filnavn.svg>?folder=<Folder-nøgle>&token=<Token>&apikey=<API-nøgle>

Eksempler på URL-konstruktion

Uden undermappe

https://cloudconnectapi.geopartner.dk/prod/service/file/Bom.svg?token=ad825f7a-8fd0-44cf-a153-db720a719097&apikey=gg2604f0-3658-420h-32cg-33h76heabf18

Med undermapper

https://cloudconnectapi.geopartner.dk/prod/service/file/Bom.svg?folder=0d3504b8-1f64-4021-b45d-dcedba7188c5&token=ad825f7a-8fd0-44cf-a153-db720a719097&apikey=gg2604f0-3658-420h-32cg-33h76heabf18

Find token, folder-nøgle og API-nøgle

  • Token og folder-nøgle findes i browserens adressefelt, når du har åbnet dit projekt.

Cloud Connect: Token og folder-nøgle Cloud Connect: Token og folder-nøgle

  • API-nøglen findes under Redigér projekt Tjenester .

Cloud Connect: API-nøgle Cloud Connect: API-nøgle


Opsætning af SVG-symboler i QGIS

Følg disse trin for at tilføje et SVG-symbol til et lag i QGIS:

  1. Åbn dit QGIS-projekt og sørg for, at laget er synligt i Lagpanelet.
  2. Højreklik på laget i Lagpanelet og vælg Egenskaber… .
  3. I dialogen “Lag­egenskaber” vælg fanen Symbol .
  4. Klik på rullemenuen for symboltypen og vælg SVG markør.
  5. Under Dynamiske SVG-parametre: klik pilen ved siden af knappen med de tre prikker og vælg Fra URL… .
  6. Indsæt linket til din .SVG-fil fra Cloud Connect.

QGIS: Tilføjelse af SVG til symbol QGIS: Tilføjelse af SVG til symbol

Når du har valgt din SVG, kan du justere størrelse, rotation og farve under de øvrige indstillinger på fanen Symbol . Klik til sidst OK for at gemme ændringerne og se symbolet anvendt på kortlaget.