LER-Assistent i Map Connect
LER-Assistentens data kan udstilles som kortlag i Map Connect — eller i dit eget desktop- eller web-GIS via WMS- og WFS-tjenester. Det giver overblik over status på LER-besvarelser, interesseområder og graveforespørgsler direkte i kortet.
Tilgængelige lag
Nedenstående er en bruttoliste over lag, der kan gøres tilgængelige i Map Connect. Den konkrete opsætning aftales ved etablering.

| Lag | Beskrivelse |
|---|---|
| Udtaget til manuel, DanDas | Redigerbart lag. Graveforespørgsler inden for dette område sendes til manuel behandling for spildevand — fx ved planlagte gravearbejder, der endnu ikke er lagt ind i ledningsplanen. |
| Udtaget til manuel, DanVand | Samme som ovenstående for forsyningsarten Vand. |
| Anmodninger — LER status | Viser alle anmodninger fordelt på LER-status: Hentet eller Gennemført. Bruges primært til fejlsøgning. |
| Anmodninger — graveperiode status | Viser anmodninger fordelt på graveperiodens status: Aktuel, Fremtidig eller Historisk. Viser kun besvarelser behandlet via Geopartners LER-Assistent. LER-data fra en tidligere leverandør kan efter aftale lægges ind som supplement. |
| Interesseområder | Viser alle aktive og inaktive interesseområder defineret i LER-Assistenten. |
| DanDAS & DanVand | Viser aktuelle ledningsdata anvendt til LER-besvarelser — praktisk ved fejlsøgning. Kræver Geopartners indlæsning fra DanDAS/DanVand til Map Connect. Tilsvarende lag kan konstrueres for kunder der ikke bruger DanVand/DanDAS. |
Visning af graveforespørgsler
Graveforespørgsler kan søges frem på forespørgselsnummer direkte i Map Connect. Følgende oplysninger fra LER-Assistent kan visualiseres:
- Tidspunkt for modtaget graveforespørgsel
- Tidspunkt for afsendelse af svar til LER
- Tidspunkt for accept af svar fra LER
- Stamoplysninger om graveaktøren
- Link til ledningsbesvarelse i LER-Assistent
